Date & time:

23 / 02 / 2021

20:00

Location:

Thomas Jensens Allé 8000 Aarhus C Tlf.: 89 40 90 00 Mail: musikhuset@aarhus.dk

The Blood Sweat Drum + Bass African Explosion

Blood Sweat Drum + Bass (BSD+B) indleder under Vinterjazz 2021 et enestående samarbejde med den Gambianske komponist, koraspiller og sanger Dawda Jobarteh, der som barnebarn af den berømte Alhaji Bai Konte på bedste vis viderefører den stærke vestafrikanske Griot-tradition som traditionel musiker, skjald og historie fortæller. Dawda Jobarteh er allerede stærkt integreret i den danske jazz/pop scene igennem en lang række samarbejder med bl.a. Pierre Dørge, Mussa Diallo, Ida Corr, Caroline Henderson, SCRAM, Den Sorte Skole, CTM, Palle Mikkelborg, Rumpistol, Suleymane Faye, Toumani Diabaté. Nu er turen så endelig kommet til BSD+B efter at orkestrets leder og ide-mand Jens Christian Chappe Jensen og Dawda Jobarteh til stor gensidig glæde arbejdede sammen for første gang på et internationalt stævne for verdens musik i Georgien i 2019.

Dette møde var så stærkt at næste skridt bliver koncerterne under Vinterjazz 2021, der dels vil byde på Dawda Jabartehs egne sange i helt nye arrangementer hvor BSD+B´s særlige lyd med den stærke store rytmegruppe, de elektroniske elementer, bigband blæserne og de flotte vokaler vil flettes sammen med helt ny skrevet musik af Chappe, som vil resultere i en spritny koncert fra
Blood Sweat Drum + Bass – Nu med afrikansk inspiration.