Date & time:

25 / 06 / 2021

19:00

Location:

Blood Sweat Drum + Bass plays Stravinsky

Ved denne koncert vil orkestret præsentere et splinternyt samarbejde med trommeslageren Stefan Pasborg, som sammen med orkesterleder Jens Christian Chappe Jensen har nyfortolket nogle af Igor Stravinskijs symfoniske hovedværker for stort eksperimenterende jazzorkester. De nye orkesterarrangementer bygger på Stefan Pasborgs arrangementer til trioen "The Firebirds", samt Stravinskys originale orkesterpartiturer, og som et helt særligt treat vil også guitaristen Jeppe Kjelberg (Who Made Who) tage del i denne fejring af Stravinskijs fantastiske musik.
Det helt unikke orkester Blood Sweat Drum + Bass tæller 25 personer, med en besætning bestående af 14 blæsere, vokal samt udvidet rytmegruppe, hvor der er stærk fokus på det elektroniske element. Blood Sweat Drum + Bass har eksisteret siden 2001 med meget få udskiftninger og har markeret sig stærkt på den Europæiske scene bl.a. gennem langvarige samarbejder med bl.a. Palle Mikkelborg, Jørgen Munkeby og musikere fra det borgerkrigshærgede Syrien.